CSRD ESRS ESG-rapport SBTi GHG
Hvad betyder bogstavkombinationerne indenfor klimarapportering?
Her er en kort forklaring:
Loven hedder CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og siger HVEM og HVORNÅR der skal rapporteres.
Den henviser til ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som siger HVORDAN man skal rapportere.
Det man rapporterer, kaldes en ESG-rapport (Environment, Social, Governance).
Det gamle CSR (Corporate Social Responsibility) er gået lidt af mode – i dag ligger det under S'et i ESG.
SBTi (Science Based Targets lnitiative) er et non-profit initiativ, hvor man kan skrive sine klimaambitioner op i henhold til Parisaftalen. SBTi kontrollerer, at opskrevne virksomheder er på rette kurs mod reduktionsmålsætningen.
LCA (livscyklusvurdering) er et studie, hvor der måles på tværs af alle miljøparametre, og hvordan et produkt eller en service præsterer miljømæssigt.
GHG (GreenHouse Gas) protokollen er den førende internationale standard for, hvordan de seks drivhusgasser opgøres og rapporteres som CO2 -ækvivalenter (ses oftest forkortet til CO2eq). I ens klimaregnskab vil man således normalt rapportere sin CO2 udledning i CO2eq.
Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, så skriv eller ring til vores administrerende direktør Franz Cuculiza på fc@avl.dk eller +45 40969469.