Lad os beregne dit CO2 aftryk ved forbrug af plastråvare
I AVL har vi de seneste år afrapporteret vores eget årlige klimaregnskab, som dækker både scope 1, 2 og 3.
Opdeling af en virksomheds klimaregnskab
Scope 1: Direkte udledninger fra driftsaktiviteter, ejet og/eller kontrolleret af virksomheden
Scope 2: Indirekte udledninger fra forsynet energi som virksomheden køber og forbruger
Scope 3: Andre direkte udledninger som resultat af virksomhedens driftsaktiviteter – men som ikke er ejet eller kontrolleret af virksomheden

Scope 1 og 2 stammer fra CO2-udledninger fra brændstof- og energiforbrug til vores egen produktion. Mens Scope 3 indeholder CO2-udledninger der sker ude i vores værdikæde fra alle de råvarer, hjælpestoffer og maskiner, som vi køber.
Nyt værktøj til beregning af dit klimaaftryk
Vi har gennem et større projekt sammen med konsulenthuset Viegand Maagøe fået udviklet et værktøj, der gør, at vi nu kan beregne CO2-aftrykket af alle granulater, vi sælger. Værktøjet er en vugge-til-port beregningsmodel, hvor vi inkluderer alle udledninger fra råvare og frem til vores kunders port, herunder energiforbrug, tilsætningsstoffer, forsortering og transportudledninger.
VUGGE TIL PORT PRINCIPPET

Ny plastråvare udleder mere end 10 gange så meget CO2 end genanvendt råvare
Udover at kunne dokumentere CO2-aftrykket af vores plastgranulater, kan vi også lave beregninger, som sammenligner CO2-aftrykket fra AVLs produkter med jomfruelig plast.
Vi har af Viegand Maagøe blandt andet fået lavet en omfattende livscyklusvurdering (LCA) på det husstandssorterede plast (PP og PE). Den viser, at CO2-aftrykket er henholdsvis 0,23 og 0,26 kg CO2eq per kilo solgt granulat. Til sammenligning vil gennemsnitlig nyvare PP udlede 3,52 kg og PE 3,11 kg CO2eq.*
*Kilde på nyvare PE og PP: EcoInvent v3.10 cutoff IPCC 2021 GWP100
SAMMENLIGNING
Udledning i kg CO2eq per kilo plastråvare

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, så skriv eller ring til vores administrerende direktør Franz Cuculiza på fc@avl.dk eller +45 40969469.